Vejledning i brug af E1 headset

Start med at tjekke pakkens indhold. Der skal finde flg. i pakken:

  • E1 Bluetooth headset
  • USB-kabel (der er ingen oplader)
  • 2 ekstra silikone øreknopper i forskellig størrelse
  • Brugervejledning (under plastindlægget)

 

Klargør headsettet

Før du kan tage headsettet i brug skal du lade det op.

Først sætter du stikket til headsettet i bunden af kontrolpanelet. 

  • Åbn beskyttelsesklappen
  • Sæt USB-kablet i headsettet
  • Sæt USB-kablet i en USB-lader eller USB-porten i en computer

Du kan bruge en standard USB-lader, hvis du har en til din mobil.

Når headsettet lader lyser dioden på bagsiden af headsettet rødt. Når headsettet er ladet op, skifter farven til blå.

Sørg for at lade headsettet helt op første gang du bruger det.

Når headsettet er ladet helt op, tager du stikket ud af headsettet.

 

Tag headsettet i brug

Tænd for headsettet ved at trykke og holde opkaldsknappen inde indtil headsettet tændes.

Herefter skal det forbindes til din mobil. Dette gøres under Bluetooth indstillingerne.

  • Sørg for at Bluetooth er slået til
  • Søg efter nye enheder
  • I listen skulle E1 dukke op
  • Vælg E1 og vent på at parringen gennemføres

Dit headset er nu klar til brug

 

Funktionerne på headsettet

Med dette headset kan du føre mobilsamtaler og lytte til musik/lyd fra din mobil.

Knapperne på headsettet har generelt flere funktioner alt efter hvordan de anvendes. Typisk er der en funktion ved kort tryk og en anden funktion ved længere tryk.

 

Justering af lydniveau

Du justerer lydniveauet ved at trykke og holde + eller - knapperne (på bagsiden af kontrolpanelet) inde indetil lydeniveauet ændrer sig.

 

Håndtering af opkald

Når du skal modtage et opkald trykker du kort på opkaldsknappen (på ydersiden af øreknoppen).

Ønsker du at afvise et opkald trykker og holder du opkaldsknappen inde i omkring 2 sekunder.

Du kan ringe op til det senest nummer du selv har ringet til ved at holde opkaldsknappen inde i 2 sekunder.

 

Lytte til musik

Når du lytter til musik kan du bruge + og - knapperne (på bagsiden af kontrolpanelet) til at skifte til forrige (-) og næste (+) lydspor i din afspilningsliste. Dette gøres med et kort tryk på en af knapperne.

Ønsker du at sætte musikken på pause, trykker du kort på opkaldsknappen.

Musikken startes igen med et kort tryk på opkaldsknappen.

 

Sluk for dit headset

Når du ikke skal bruge headsettet længere kan du slukke det ved at holde opkaldsknappen inde i ca 5 sekunder.