Mand der lyser med lygte op i den mørke stjerneklare nattehimmel

Kvalitetslommelygte med LED fra CREE

af Jan Hansen d. 25. marts 2017

 

Kraftig LED lommelygte med mange anvendelsesmuligheder

 

Hvis du har bevæget dig lidt rundt på nettet og i særdeleshed facebook, er du nok stødt ind i en snes reklamer (eller flere) for den fænomenale og uovertrufne LED lommelygte, der skulle være forbudt for offentligheden og som bliver brugt til alverdens ting (sågar til at lave spejleæg og tænde bål!). Den kan holde til at blive kørt over, nedsænket i vand, blive antændt med brændvæske og hvad ved jeg!?

Der er tale den lille og handy XML T6, også kendt under navne som TFL360, Tactical Flashlight og meget andet. 

Om den er helt så fænomenal som reklamerne lover er jeg nu ikke så sikker på. Det er f.eks. svært for mig at se, hvordan den skulle kunne udvikle så meget varme, at den kan stege et æg eller sætte ild til noget. I og med LED-teknologien er ret strømbesparende, har jeg svært ved at se, hvordan den skulle kunne blive varm nok til at antænde noget.

 

LED lommelygte som er solid og holdbar 

Bevares det er da en god lommelygte og den er da også lavet i metal (aluminiumslegering der anvendes i flyindustrien, hvis man skal tro reklamer og producenten). Jeg har ikke mulighed for at teste om denne påstand er sand, jeg kan bare konstatere, at det er en solid og holdbar LED lommelygte, som jeg vil tro holder i lang tid, hvis ellers man behandler den nogenlunde anstændigt.

 

En kraftig lommelygte

Når du har monteret nogle batterier i lygten vil du da også opleve et ret skarpt og kraftigt lys komme ud af lygten. Det er imponerende, hvad sådan den lille diode kan mønstre af lys.

LommeLygten kan fungere med 3 almindelige AAA batterier, som monteres i den medfølgende adapter og indsættes i lygten.

Ønsker du en kraftigere lysstyrke kan du anvende et genopladeligt 3,7V batteri med mindst 1800 mAh og gerne mere.

Denne anvendte CREE LED i lommelygte er i stand til maksimalt at levere godt og vel 1000 lumen med et kraftigt batteri og det er en del for sådan en lille lommelygte.

 

Funktionel LED lommelygte

Selvom meget lys kan være rart i mange tilfælde, kan du også have behov for mindre lys i nogle situationer.

Denne LED lygte har 5 forskellige tilstande den kan lyse i og 3 af disse er kontinuerligt lys hvor du justerer styrken af lyset. De to sidste tilstande er blinkemønstre, nemlig SOS og stroboskop. Disse tilstande styres ved at trykke let på tænd/sluk-knappen, hvorefter lygten vil skifte mellem tilstandene.

 

LED lygtens kontinuerlige lys

Standardtilstanden er fuld styrke kontinuerligt lys, hvor du får det kraftigste lys. Standardtilstanden er den tilstand lygten er i, når du tænder den med et hårdt tryk på tænd/sluk-knappen. Tryk let på knappen en gang mere og du får 50% kontinuerligt lys, dernæst 25%. Disse forskellige lysstyrker kan anvendes til at spare på strømmen, hvis du ikke ved, hvornår du kan få ladet eller skiftet batteriet næste gang.

 

Blinkende lys fra din LED lommelygte

Trykker du let på knappen igen, skifter LED lygten til stroboskopeffekt.

Hvis du ikke lige står og skal holde en fest for vennerne, kan denne funktion også bruges til selvforsvar. Stroboskopeffekten er forvirrende for øjne og hjerne og kan derfor vinde dig nogle vigtige sekunders forspring, hvis en skummel person skulle finde på at overfalde dig.

Lygtens metalhus og udformning gør, at lygten faktisk, i en snæver vending, også kan bruges som slagvåben. Igen kan dette være med til, at vinde dig et par sekunder mod en overfaldsperson. Den bølgede krave omkring linsen har nogle skarpe kanter, som kan gøre lidt skade, hvis det skulle blive nødvendigt.

Dog vil jeg anbefale kun at bruge lyset til selvforsvar, med mindre det er en meget alvorlig situation.

 

LED lommelygte med nødsignal

Sidder du fast et sted eller er på anden måde i nød og har din lommelygte indenfor rækkevidde, kan den sidste tilstand hjælpe dig med at tilkalde assistance.

Der er naturligvis tale om SOS-effekten. I denne tilstand blinker lygten det velkendte morsesignal for SOS, nemlig 3 korte, 3 lange og 3 korte. Dette fortsætter den med, sålænge den er i denne tilstand og der er strøm på batteriet.

Brug denne funktion med omtanke og kun når det er nødvendigt. Vi kender nok alle historien om drengen der råbte "Ulven kommer!"...

 

LED lygten har justerbar lyskegle

Har du brug for koncentreret lys på et mindre område, kan du skubbe lygtens linsehus fremad og dermed fokusere lysstrålen på et mindre punkt. Dette giver mere lys på det område og dermed bedre mulighed for at se hvad der sker.

Har du omvendt behov for at belyse et større område, kan du trække linsehuset helt tilbage og dermed overskue mere. 

 

Praktisk LED lommelygte

Denne lommelygte har mange anvendelsesområder, som du nok allerede har fornemmet ovenfor. Skulle du alligevel være i tvivl, så overvej om følgende scenarier passer på nogle af de situationer du bliver udsat for fra tid til anden

  • i hjemmet
  • i garagen
  • til fiskeri
  • til jagt
  • til camping
  • på telttur
  • på gåtur
  • på båden
  • til hiking i bjergene

 

Lille og fiks LED lygte

Lygten et kun 13,5 cm lang og vejer med batteri kun 140g. Det betyder at du kan have den i lommen og let have den med omkring, hvor du nu måtte færdes.

Da den samtidig er stænktæt kan du også have den med, selvom det regner og den skulle blive våd. Du skal dog ikke tage den med på dykketur, da den ikke er vandtæt som sådan.

 

Konklusion

Denne LED lommelygte har mange gode egenskaber og er anvendelig i mange situationer. Jeg vil dog godt stille spørgsmålstegn ved den måde nogle forhandlere markedsfører den på. Glem alt om, at den burde forbydes! Den burde tvært imod være en del af alle danskeres husholdning, fordi den har så mange praktiske anvendelsesområder og er så handy, som den er.

Lygtens materialer gør også, at du får en lygte som holder længe, både på en opladning og selve lygten, så det er en god investering, samtidig med at det er en overkommelig investering, levetiden taget i betragtning.