Piger der leger i skovens nedfaldne blade

GPS tracker ur til børn. Overvågning eller ej?

af Jan Hansen d. 14. april 2017

GPS tracker til småbørn i blå, lyserød og gul

Vi er alle mere eller mindre bevidste om, at overvågning sker i det daglige, hvadenten det er på gaden, i butikker eller sågar på vores arbejdspladser.

De fleste har det nok lidt skidt med overvågning, fordi det virker som mangel på tillid fra dem der overvåger.

Dog gælder det også den anden vej, at dem der bliver overvåget måske ikke helt har tillid til, at de overvågenede bruger det indsamlede materiale på en forsvarlig og saglig måde, eller materialet falder i forkerte hænder og bliver misbrugt af tredjepart. Dermed risikerer man, at noget, der i princippet er harmløst, kan blive brugt mod den overvågede og gøre utilsigtet skade.

 

Overvågning af dit barn?

Når vi taler overvågning af vores børn, er det sjældent for at gøre dem ondt. Tvært imod er de fleste forældre nok mest interesserede i, at deres børn kommer bedst muligt igennem deres barndom og sikkert ind i deres voksne liv. Derfor vil vi som forældre også gerne være der for vores børn, når de har brug for det og hjælpe dem med de problemer der måtte opstå på deres vej igennem livet.

Livet er fyldt med udfordringer og det er sådan set fint. Det er med til at modne barnet og træne det i at tage fornuftige beslutninger senere hen i livet. Dog er småbørn ofte ret impulsive i deres beslutninger. Det der betyder noget er, om det der venter er mere spændende, end den aftale barnet har lavet med dig som forældre. I dette tilfælde er det svært for dig at vide, hvor dit barn ender og hvordan du skal få fat i barnet.

 

Hvordan kan jeg følge mit barn?

En løsning kunne være, at lave nogle meget stramme aftaler med dit barn om, hvad de må efter skole og hvad de absolut ikke må.

Det er til hver en tid anbefalelsesværdigt, at man lærer sit barn at holde aftaler, men det kunne måske også være rart nok, hvis barnet kunne få lidt mere frihed til at vælge uplanlagte muligheder uden, at barnet skal igennem en længere proces for at få tilladelse. 

GPS tracker som et supplement

Med en GPS-tracker kan du lade dit barn få lidt mere frihed til at beslutte, hvad han eller hun har lyst til efter skole. GPS-trackeren kan nemlig fortælle dig præcis hvor barnet er til hver en tid. Samtidig kan du definere, hvor barnet må færdes og blive alarmeret, hvis barnet bevæger sig udenfor det tilladte område. 

Skulle der blive behov for, at kontakte dit barn, kan du blot ringe til uret og dit barn kan svare direkte via uret. På den måde bliver det ret nemt, at lave aftaler med dit barn og barnet behøver ikke slæbe rundt på en mobil og passe på den ikke bliver ødelagt. Større bevægelsesfrihed til dit barn og mere ro i dit sind.

Sikkerhed er indbygget

Du tænker måske, at dit barn ikke skal have en mobil endnu, fordi han eller hun kommer til at misbruge det og ringe til Gud og hver mand. Endnu værre, så risikerer du jo, at alle mulige ringer til dit barn - også de skumle typer, som dit barn SLET ikke skal snakke med.

Det er dog slet ikke et problem, for uret indstilles med en kontaktliste, der både begrænser hvem barnet kan kontakte, men også begrænser, hvem der kan ringe til barnets ur. Dermed bestemmer du, hvem dit barn skal kunne kontakte og kontaktes af!

Dette bestemmes via den app du henter, når uret sættes op. Samme app du anvender til at definere området, hvor dit barn sikkert kan færdes.

Nødsituationen

Det kan ske, at dit barn kommer i en situation, hvor han eller hun synes der er brug for hjælp fra en voksen. I disse situationer kan urets SOS-knap holdes inde i 3 sekunder, hvorefter uret forsøger at ringe op til de indstillede SOS-numre.

Opringning vha. SOS-knappen sker efter tur, således det første nummer i listen forsøges ringet op. Svares der ikke, ringes der til det næste osv. Når alle registrerede numre er forsøgt ringet op 2 gange uden held, opgives SOS-kaldet.

Der kan indstilles op til 3 SOS-numre i uret, hvilket gøres fra den app du i øvrigt bruger til at indstille uret. 

 

Lav aftaler med dit barn

Det er fint med sådan en tracker, men barnet skal også være med på idéen. Derfor er det vigtigt, at du laver nogle klare aftaler med dit barn om, hvad uret kan hjælpe jer med og hvordan du, som forældre har tænkt dig det skal bruges. Det gælder blandt andet opkald til og fra uret og SOS-knappen, men det er også vigtigt, at barnet kan se, hvad det giver ham eller hende af fordele i forhold til, ikke at have uret om armen.

Barnet skal helst ikke føle sig overvåget, så du skal som forældre, nok undlade, at bruge trackeren som bevisførelse overfor barnet, hvis han eller hun har været steder, I ikke har lavet aftaler om. I bør derimod tage en stille og rolig snak om, hvorfor det er vigtigt at overholde de aftaler I laver. Frihed og ansvar og alt det der...